Rekordmange udenlandske arbejdere i Danmark
Over 200.000 fuldtidsansatte udenlandske arbejdere i Danmark har bidraget til at øge beskæftigelsen.
Ny rekord i det danske erhvervsliv
For første gang nogensinde har over 200.000 udenlandske arbejdere fuldtidsbeskæftigelse i Danmark. Det skriver Dansk Industri i en ny rapport. Der er altså tale om en rekord i erhvervslivet herhjemme.
Mere præcist er der 201.461 udenlandske fuldtidsansatte i Danmark. Det tal svarer til, at næsten hver tiende arbejdstager i Danmark, kommer fra et andet land.
Hos erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri ser man med glæde på, at det er lykkedes så mange udlændinge at finde job i Danmark, og at danske virksomheder har haft succes med at finde de rette ansatte.
”Tingene har virkelig taget fart særligt når det kommer til rekrutteringen siden 2013, hvor 150.000 udlændinge var ansat i Danmark”, siger Steen Nielsen, som er vicedirektør i Dansk Industri.
Hos Dansk Industri har man omkring 10.000 danske virksomheder som medlemmer. Organisationen har altså en finger på pulsen i det danske erhvervsliv og ser nyheden som et tegn på fremskridt herhjemme.
"Det bekræfter en indikation på, at der er fremskridt i Danmark, og det understøttes også af, at 90 procent af alle arbejdsløse, finder arbejde igen inden for seks måneder", siger Steen Nielsen.
Polen, Tyskland og Rumænien leverer de fleste udenlandske arbejdere
De udenlandske arbejdere i Danmark kommer fra flere forskellige lande. Mange kommer fra lande i det østlige Europa. De fleste af dem kommer fra Polen (26.055), efterfulgt af Tyskland (16.335), Rumænien (14.177), Sverige (13.600) og Storbritannien (8.442). Foruden disse lande kommer mange fra Litauen (8.193), Tyrkiet (7.829), Norge (6.375), Ukraine (4.697) og Italien (4.595).
Steen Nielsen mener, at de mange arbejdere fra udlandet er en væsentlig del af årsagen til, at Danmark har haft en stigning i beskæftigelsesgraden i de senere år. Vicedirektøren i Dansk Industri fremhæver, at hvis det ikke var for udlændinge, ville væksten i beskæftigelse kun have været halv så stærk.
Dansk Industri: Det går ikke udover lønniveauet
Udenlandsk arbejde har før, og er stadig, en kampplads for politiske holdninger. Politiske partier og brancheorganisationer har udtryk bekymring for det stigende antal af arbejdere fra udlandet. Blandt andet har fagforbundet 3F løftet en pegefinger og peget den mod lønniveauet. Man har været bange for, at lønniveauet ville blive presset ned på grund af arbejdere fra udlandet, som var villige til at arbejde til en lavere løn, end danskere.
Hos Dansk Industri ser man dog ikke dette problem blandt sine medlemmer.
”Mange er østeuropæere, og det er blevet nævnt, at dette har bidraget til at presse lønniveauet i Danmark ned. Men det er ikke det vi kan se, da vi kan bekræfte, at de, der er ansat af vores medlemmer, har kontrakter i overensstemmelse med danske forhold”, siger Steen Nielsen.
Hos Dansk Industri mener man, at det bør gøres endnu lettere for kvalificerede udenlandske arbejdere at komme til Danmark. Den holdning kommer blandt andet efter, at flere danske virksomheder i en række sektorer har kaldt på hjælp efter flere arbejdere.
Hvis du fortsat er nysgerrig på, hvordan udenlandsk arbejde tager sig ud herhjemme kan du finde Dansk Industris rapport lige her. http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Opinion/Konjunktur/Analyser/Udenlandske_lonmodtagere_runder_200000.pdf Der får du et grafisk overblik og kan dykke ned i statistikken.
Kategorier
- Alternativ behandling
- Børn og unge
- Bureauer
- Bygge og anlæg
- Byggemarked og VVS
- Elektronik
- Erhverv
- Familien
- Forbund og organisationer
- Handel
- Hårde hvidevarer
- Hus og Have
- Isenkram
- Kunst
- Maling
- Marketing
- Møbler og indretning
- Optik
- Passion og hobby
- Polterabend og events
- Sikkerhedsudstyr
- Skønhedsprodukter
- Smykker og ure
- Sport
- Sundhed
- Teambuilding
- Tøj og accessories
- Tøj og mode
- Vil du fremleje din bolig? Dette skal din fremlejekontrakt indeholde
- Vin, kaffe og andet